ESCRIMA – KAMPSPORTEN FRA FILIPPINERNE.

Selvom det spanske udtryk ” Arnis de Mano” faktisk betyder kunsten at beskytte med hænderne (litt:harnessing), refererer det til et selvforsvars system, der originalt stammer fra Filippinerne, som i deres selvforsvar hovedsagligt anvendte skarpe blad våben, kæppe o. lign. Håndteknikker uden våben blev afvejet som sekundær, og selvom dette kampsystem var meget lidt kendt i Europa i en lang periode, var det udstrakt i USA og tilegnet en stor gruppe af Filippinere som var emigrerede til USA.

Engang refererede denne stil til Kali, der normalvis blev kaldt ”Arnis de Mano” men af andre spanske navne ”Escrima”, der i oversat betydning hentyder til noget i retningen af kamp. Denne kampsport har en lang og voldelige historie, der stækker sig tilbage til år 1521, da Filippinerne blev besejret af Spanien. Tidligere blev ”Arnis de Mano” undervist på samme niveau og i samme betydning som det at lære at matematik, skrivning og Sanskrit. Dette frembragte en form for militær træning af børnene i kampklasser. Spanierne havde dog stort besvær med at benytte og overvinde deres vilje hos indbyggerne, der kun håndterede deres bolos, dolke og kæppe i dødelig udkomst. Det var kun brugen af skydevåben der var i stand til at samle spanierne.

Ved begyndelsen af det 18århundrede havde Spanien Filippinerne under kontrol, og det at praktisere eller lære ”Arnis de Mano” var strengt forbudt (på samme tidspunkt som Japan forbød indbyggerne i Okinawa i at bære våben). At bære en bolo / machete eller en dolk var ligeledes ulovligt. Disse tiltag skulle have til hensigt at civilisere de varmblodede Filippinere. Derfor blev  ”Arnis de Mano” øjeblikkeligt en hemmelig kampsport (ligesom karate i Okinawa), og blev kun praktiseret i al hemmelighed. Da det genopstod fra den hemmelig verden, var det blevet uigenkendeligt for spanierne, idet ”Arnis de Mano” fremstod som en elegant dans for de lokale og deres musik. Hermed sagt at udførslen af kampsporten, blev udført i bevægelser der mest af alt mindede om stor elegance i dansetrin, og uden nogen våben (sammenlignet med brasilianske Capoeira). Minsandten om ikke Spanien fandt denne ”dans” tiltalende og tillod offentliggørelse og udførsel af denne ved offentlige begivenheder.

Tværtimod var ”Arnis de Mano” mere i live end nogensinde. Fra generation til generation blev disse forskellige regionale kamp stile kollektivt kendt som ” Arnis de Mano”, og holdt i live og overleveret fra generation til generation gennem årtusinder. Ved det spanske kolonis ophør i 1898 og USAs overtagelse blev forbuddet frastøt. Sportslige arrangementer blev afholdt på helligdage, og i offentlige rum. Stik modsat nægtede mestrene at åbne deres døre til undervisningen, og Arnis forblev en hemmelig kampsport.

Der var dog fortsat rigeligt med kampe at kæmpe i de følgende år, idet der blev erklæret krig og japanerne underkastede Filippinerne, der kæmpede på den amerikanske side i guerilla enheder.

Der var rigeligt med nærkontakt i kampene og mange skylder ikke mindst deres tak til Arnis træningen. Deres officielle våben, macheten, var meget lig med deres traditionelle våben, boloen, hvilket betød at mange kunne raffinere deres teknikker i ægte kamp over en lang tidshorisont.

Filippinerne var et udsat sted at opholde sig, selv efter krigen. I 1967 var byen San Juan den første by der bandlyste brugen af nunchaku. I september 1972 blev det muligt for præsidenten at løse personlige uoverensstemmelser med knive, skydevåben og andre dødbringende våben, idet han påtvang kampsporten status. Dette efter at filippinere immigrerede til USA og tog Arnis de Mano med sig. De fleste filippinere bosatte sig på Hawaii og i Stocktown, Californien. Herfra blev Arnis/Escrima udbredt på det amerikanske marked. Genopdagelsen af Escrima er til dels afmålt i den sene Bruce Lee, idet demonstration og anvendelse af de filippinske kæppe anvendes i hans film ” Enter the Dragon” og ”Game of Death”. Han bragte dermed den gamle kampsport Escrima tilbage i offentlighedens lys og bevidsthed.

BILL NEWMAN – FADER AF ESCRIMA I EUROPA.

Nuværende population af Escrima i Europa skyldes ikke mindst et stort engagement, entusiasme og stor viden samt dygtighed fra stormester Bill Newman. Han har vejledt og karakteriseret udviklingen af Escrima mere end nogen anden. Bill Newmans interesse i denne kampsport begyndte i 60´erne, hvor de eneste asiatiske kampsport stile var judo og Jiu-jitsu. Ved et tilfælde mødte han pioneren Brian Jones, og blev hans personlige elev. Entusiastisk træning af Wado Rye Karate og Wing Chun blev hverdag i mere end 7 år for Newman. Én dag hørte Bill Newman fra sin træningspartner Dick Morris, at Escrima instruktøren René Latosa ikke boede ret langt fra hans hus, og at han gav undervisnings lektioner i Filippinsk våben kamp. Newman blev straks nysgerrig efter denne nye eksotiske kampsport og startede ret hurtigt træning med Latosa. Latosa præsenterede yderligere Newman for de ældre escrimadores såsom Angel Cabales, Leo Giron og John Latosa. Newman og Latosa trænede i nogle år sammen, rejste til Europa og introducerede denne fortsatte ukendte kampstil i kampsportsverdenen. I November 1977 blev de begge inviteret til Kiel for at afholde et seminar i denne kampsport, af Keith R. Kernspecht. Stormester Kernspecht havde stiftet bekendtskab til dem i diverse kampsports magasiner og ville gerne se Escrima udført.

Tilfældigvis var Kernspecht også forfatter og ejer af et forlagsvirksomhed, og besluttede på stedet at skrive en bog om Escrima. Den første og eneste bog om Filippinsk kampsport, blev udgivet af Wu Shu Verlag i 1979, med mange efterfølgende udgivelser de næste 20 år, grundet den store efterspørgelse. Efter endt tid hos militæret, returnerede René Latosa til USA og Bill Newman fortsatte med at undervise i Escrima i Europa, under navnet EWTO, European WingTsun Organisation. Newman rejste regelmæssigt til USA for at lære af de bedste undervisere i Escrima, og dermed være i stand til selv at undervise hans elever i den bedst mulige og højeste standard. Escrima gav også Bill Newman adgang til store traditioner indenfor Europæiske våben færdigheder. I gennem tiderne med forskning, opdagede Newman, at talstærke af våbnene og kampsport konceptet kun var kendt hos få specialister. Han undersøgte mulighederne for at Escrima princippernes udvikling indenfor anvendelsen af disse eksotiske våben, og opbyggede en ny sektion ” middelalderlig og oldtids våben” til anvendelse for Escrima udøveren i EWTO. Stormester Bill Newman har rejst over hele verden mere end nogen anden, i mere end tredive år, for at undervise den konstante udvikling og udførsel af entusiastiske udøvere af Escrima.